Om Højbjerg Klinikken
”Det er meget sværere at holde folk raske end bare at få dem over en sygdom.”
DeForest Clinton Jarvis (amerikansk læge 1881-1966)
Højbjergklinikken er et tværfagligt behandlingscenter i Århus, hvor behandlere fra forskellige fagområder samarbejder om at give patienter med problemer i muskel-, skelet- og nerve/balance-systemet et effektivt behandlingstilbud.
Patienter, som søger effektiv behandling for lidelser i bevægeapparatet uden om ventetiderne i det offentlige sundhedssystem, kan med fordel benytte klinikken. Klinikken er ligeledes et tilbud til virksomheder, der ønsker at udnytte fordelene ved en sundhedsordning for deres medarbejdere. Læs mere under Virksomhedsordning.
Klinikken blev etableret i december 2005 af kiropraktor Johs. Højberg, som længe havde haft en vision om at samle et team af behandlere inden for både traditionel og alternativ medicin i et og samme hus. De forskellige behandlere driver deres egen selvstændige praksis inden for husets rammer, men arbejder tæt sammen om hver enkelt patient.
På nuværende tidspunkt kan klinikken tilbyde kiropraktisk behandling, fysioterapi, fysiurgisk massage, zoneterapi, akupunktur, mensendieck gymnastik, kostvejledning ved diætist samt behandling ved psykolog. Desuden tilbydes pilates og stabilitetstræning ved fysioterapeut.
Inden for røntgen og MR samarbejder vi med speciallæge Frans Illum og kiropraktorene Hviid i Århus.
Desuden samarbejder vi med Ciconia Aarhus privathospital. Vi kan via dette samarbejde tilbyde en meget kompetent undersøgelse/behandling, uden ventetid, for de af vores patienter der ikke kan behandles konservativt.
Samtlige behandlere kan tilbyde behandling indenfor for eget fagområde, men Højbjergklinikkens force er det tætte tværfaglige samarbejde inden for klinikken.
Det betyder, at uanset hvilken behandler man vælger først, vil denne kunne henvise videre i huset, så behandlingen bliver skræddersyet til patienternes individuelle behov.
Højbjergklinikken kan derved tilbyde et komplet behandlingsforløb, som kommer rundt om hele patientens fysiske og psykiske tilstand, ser på årsagerne til denne tilstand, tilbyder genoptræning og vejleder om forebyggelse, så patienten kan slippe af med problemet så hurtigt som muligt og opnå varig bedring.

Psykolog Kim Nygaard holder orlov frem til 1. september
Åbningstider
|
man |
08.00 - 20.30 |
| tirs | 07.00 - 17.00 |
| ons | 12.00 - 18.00 |
| tors | 08.00 - 18.00 |
| fre | 07.00 - 13.30 |
Har du spørgsmål til Højbjergklinikken
kan du kontakte os på
info@hoejbjergklinikken.dk
Tlf. 8618 0086 - fax 8736 0078